top of page

FOREDRAG OM TALE- OG PRÆSENTATIONSTEKNIK

Frygt for at tale foran større forsamlinger er den hyppigste fobi i verden. Men det behøver slet ikke være hverken stressfremkaldende eller skræmmende.

Med dette foredrag vil du blive præsenteret for en lang række beskidte branchetricks, der alle kan medvirke til at give dig kontrollen med din præsentation, jobsamtale, salgs-pitch eller eksamenssituation.

"

Det var fedt at få nogle helt lavpraktiske råd til hvordan man selv styrer samtalen og holder roen og overblikket i stressede faglige situationer. Derudover var oplægget om ’adrenalinen er din ven’ virkelig fedt, da det altid er nerverne der gør, at man ikke får formidlet det, man gerne ville have sagt.

Foredraget lærer dig:
 

  • Hemmelige branchetricks fra mediebranchen til at gøre præsentationer nemmere at gennemføre og forstå

  • Teknikker til at kontrollere og styre adrenalinet i præsentationssituationer

  • At skabe den ønskede stemning i et rum

  • At forberede en præsentation – disponering og AV-teknik

  • Bevidsthed om flow i præsentationssituationer

  • At håndtere afbrydelser og uventede situationer

  • Vigtigheden af stemmeføring

  • Hvordan dit kropssprog understøtter din kommunikation

  • At anvende humor som aktivt værktøj til at engagere dit publikum

  • Hvordan du inddrager publikum i præsentationen, så din præsentation løftes ”fra envejskommunikation til oplevelse”

"

Det var det en sand fornøjelse at have Niels Forsberg på besøg. Udover at Niels er en fantastisk dygtig forelæser, så gav det foredraget et lille ekstra kick, at Niels selv er gammel RUC’er, og derfor formåede at skabe kontakt til de studerende lige fra starten. Foredraget med Niels fyldte efter min mening et væsentligt hul på Kommunikationsstudiet, da der ikke ellers er lagt op til at undervise de studerende i taleteknik. Niels blandede sin ekstensive teoretiske viden fra sit eget studie med de mangeårige praktiske erfaringer fra stand-up scenen, og formåede dermed at skabe et foredrag, der var både medrivende, underholdende og hamrende relevant for de studerende.

Jeg vil anbefale, at alle førsteårsstuderende på RUC hører Niels’ foredrag om taleteknik, da det vil gøre resten af studieforløbet væsentligt nemmere for mange af de studerende, især de, som lider af præsentations- og eksamensangst.

 

– Christina Bech Winckler, Dansk Journalistforbund

bottom of page